Skt. Clara Kloster |
Clara kloster
Tast på de enkelte herreder for at se, hvor godset konkret lå. |
|
Skt. Clara Klosters
gods/besiddelser er spredt ud over Sjælland, men det meste ligger tæt på Roskilde
sydpå fra fjorden, herrederne syd for Roskilde ned mod
Ringsted og Køge og ud på Stevns. Resten er spredt "strøgods". Godset var
fordelt på 25 sogne. Der var i den tidligste tid tillige gods i Viborg
og Odense
stifter. Endelig ejede klosteret en del byhuse rundt omkring.
Gennem store testamentariske gaver og medgiften for adelsdøtre, som skulle forsørges i klostret, blev dette med tiden meget rigt. Da dets gods ved reformationen blev gjort op, nævnes der ca. 200 gårde. Det meste af godset lå på Sjælland, ikke så lidt af det i byerne i Roskildes omegn. Nonnerne havde 5 gårde i Svenstrup, der deraf fik navnet Søster Svenstrup (Søstrenes Svenstrup), i modsætning til Brødre Svenstrup, hovedgården Svenstrup ved Borup, som ejedes af Antvorskov. Ved Roskilde ejede klostret flere ejendomme. Der nævnes blandt andet et teglværk og Skt. Clara Mølle, samt vestlig for byen den såkaldte eng- og flengmark på over 600 tdr. land (hertil hørte også en ladegård). Den store gavegiver ved oprettelsen af Skt. Clara kloster var Ingerd af Regenstein (Brev VI.201, 204). Blandt hendes gaver til Clara Kloster var godset omkring Tryggevælde. Hun donerede Hårlev (med en afgift årligt på 100 mark), Lille Linde (40 mark), Lystrup (15 mark), Lille Tårnby (40 mark) og Annerup (20 mark) i Stevns herred og Endeslev (40 mark) i Bjæverskov herred til klosteret, men hendes slægtninge lagde sag an, så godset i stedet tilfaldt brodersønnen Johannes Jensen og dennes søster Cecilie. Hun ville også have foræret Clara sit omfattende gods i Svenstrup (Borup sogn), men det nåede hun selv at sælge, og det endte i stedet senere under biskoppen i Roskilde. |
En Niels Hermansen tilskøder 1286 huse, jord og alt tilliggende til hans gård i Lothenstoft (eller: "som hedder Lothenstoft") i Skt. Mortens Sogn til klosteret. På skødebrevet er tilføjet "extra Roscild ad adquilonem", hvilket betyder "uden for Roskilde (d.v.s. voldene) mod nord", altså tæt på klosteret. Gammel Lindholm voldsted blev skænket til Skt. Clara Kloster i 1333
Klostergodset var fordelt på følgende herreder:
Ars 2 gårde
Bjæverskov 6 gårde
Bårse 1 gård
Fakse 3 gårde
Flakkebjerg 6 gårde
Horns 2 gårde
Jørlunde 2 gårde
Smørum 1 gård
Løve 2 gårde
Lynge 2 gårde
Merløse 9 gårde
Møn(bo) 5 gårde
Ramsø 19 gårde
Ringsted 19 gårde
Slagelse 1 gård
Sokkelund 1 gård
Sømme 26 ejendomme
Stevns 34 gårde
Strø 1 gård
Tune 3 gårde
Tuse 4 gårde
Tybjerg 6 gårde
Volborg 17 gårde
Desuden var der gods i andre stifter:
Lægger man sammen, hvor mange steder/gårde, klosteret ejer, får man det høje tal 175. Dette tal dækker over, at ganske mange gårde kun ejedes for en kort tid, fordi nogle arvinger efter Ingerd af Regenstein skulle have gods retur. Og en del gårde er erhvervet ved mageskifte med andre, så at 2 gårde i de tilfælde kun skal tælles som 1. Da universitetet i 1561 overtog godset, var der 102 gårde. Dette tal er sandsynligvis tæt på det tal, klosteret faktisk ejede til enhver tid. Men tallet siger også, at det i høj grad var lykkedes at holde sammen på godset under landbrugskrise, reformationsuro osv. så at det i ret oprindelig og samlet stand kunne overdrages i 1561. Før da nåede kongens tyske kansler Andreas Barby at være lensmand fra 1545 til sin død 1559.
Blandt godset var der en del gårde og huse i selve Roskilde by, og de indgår i fortegnelserne (Sømme herred). Det gør følgende ejendomme imidlertid ikke, så de skal lægges oveni, når man ser på, hvor meget Clara kloster ejede:
Holbæk (6 boder) (Brev VI.212)
Køge (1 gård købt af Bo Olufsen (Brev VI.32) )
Dragør (1 bod erhvervet i 1400-årene)
Skanør (1 bod købt 1399 (Brev VI.33))
Næstved (2 gårde erhvervet 1260 (Brev VI.79))
Malmø (2 gårde (hvoraf en er givet af Per Bendtsen 1433 (Brev VI.118), den anden givet som gave af Karine Pedersdatter1433 (Brev VI.45, 117)), som begge lejes ud 1504 (Brev VI.103) og begge sælges til to på hinanden følgende borgmestre, den første i 1507 (Brev VI.109), den anden i 1528)
København (kålhaver erhvervet i 1400-årene og lejet ud)